Prolog
Jeg har Otosklerose, jeg har svært ved at hører og det jeg kan hører har jeg svært ved at forstå.
Jeg er svimmel, ikke en gang imellem men hele tiden, når jeg rejser min op svimler det hele for mig så jeg ofte er nødt til at holde fast i noget. Men det er ikke det værste, det værste er Tinnitus, mit hoved er som fyldt af cikader en konstant svingende hyletone i hovedet, hver dag, hver uge, hver måned, hvert år ja resten af livet, en tone der konstant minder mig om at jeg har sygdommen Otosklerose.
I skrivendene stund er jeg 55år, hvor længe jeg har haft Otosklerose ved jeg ikke for sygdommen er kommet snigendene. Jeg har altid været hysterisk omkring min hørelse og har altid passet på at jeg ikke blev udsat for høje lyde. Når jeg var til koncert havde jeg altid ørepropper i ørene, og når jeg var til fest eller halbal puttede jeg servietter i øerne, på arbejdet benyttede jeg altid høreværn når jeg arbejdede med støjende værktøj. At min hørelse var god har jeg derfor aldrig været i tvivl om, men verden omkring mig er under forandring, folk taler ganske enkelt ikke ordentligt længere, de nærmest mumler og taler alt for utydeligt. Fjernsyn er heller ikke hvad de har været, selv om man skruer helt op for lyden er lydkvaliteten stadig for ringe til at man kan høre ordentligt.
Opdagelsen
Jeg ligger på venstre side for at sove, jeg har nemlig altid bedst kunnet falde i søvn på venstre side, ved side af mig ligger min elskede kone og hun sover allerede, det ved jeg fordi jeg tydeligt kan høre at hun snorker, ikke fordi hun altid snorker, faktisk snorker hun sjældent, men i aften snorker hun, det er skide irriterende, jeg ligger bare og lytter til hendes snorken og kan selvfølgelig ikke falde i søvn, så jeg lægger mig om på højre side og pludseligt holder hun op med at snorke. Det var skønt, så er der måske endelig en chance for at jeg kan få noget søvn, så jeg lægger mig tilbage på venstre side hvor jeg bedst kan falde i søvn, men aldrig så snart jeg har vendt hovedet før hun begynder at snorke igen. Det var sku underligt, jeg vender mig frem og tilbage nogle gange og det er som at tænde og slukke på en kontakt, så snorker hun, så gør hun ikke, så snorker hun og så gør hun ikke. Noger er da fuldstændig galt og det er så her det for første gang går op for mig at jeg ikke kan høre på mit venstre øre.
høreprøven
Næste morgen fortæller jeg straks min kone at jeg ikke kan hører på mit venstre øre og at det faktisk begynder at bekymrer mig en lille smule. På det her tidspunkt mærker jeg ikke noget til svimmelhed og jeg har heller ikke den mindst form for Tinnitus, det stifter jeg først bekendtskab med meget senere. Jeg trøster mig med at det måske ikke er så slemt, måske er det bare ørevoks eller en skorpe på trummehinden eller sådan noget, som min mor siger da jeg fortæller hende det “du har sku nok bare lort i ørene Steen”. Men det skal og må undersøges nærmere, så jeg kontakter min læge, ikke med det samme, nej faktisk går der 14 dage før jeg får taget mig sammen til det, og da jeg så endelig kontakter lægen, giver han mig naturligvis bare er henvisning til ørelægen. Så er vi i gang som man siger, så småt, for det viser sig at ørelægen har en ventetid på et halvt år, så nu får jeg for alvor god tid til at gå og bekymrer mig over hvad der kan være galt, og det gør jeg så, jeg tilhører desværre den del af menneskeheden der ser glasset halvt tømt, i stedet for at se det halvt fyldt. Jeg nævner det for det er noget af det jeg kommer til at skal arbejde mere med at få ændret på efterhånden som min sygdom skrider frem.
besøget hos ørelægen starter ret så forudsigeligt med en høreprøve, og det har jeg jo prøvet før, dog ikke siden tiden i folkeskolen. Vi starter med højre øre og der bliver masser af lyde jeg kan trykke til, det kommer ikke som den store overraskelse da jeg jo er fuldstændig overbevist om at mit højre øre er helt i orden. Da turen kommer til venstre øre er der stille et stykke tid og jeg spikulerer på om vi overhovedet er gået i gang da den første hørbare tone kommer, herefter bliver der foretaget endnu en høreprøve for at se hvor godt jeg høre igennem hovedskallen, her får man i stedet for høretelefoner en bøjle på hovedet der er placeret på knoglen bag ved øret.
Samtalen
Ørelægen starter med at placer en stemmegafel oven på mit hoved, henholdsvis i højre og venstre side, samtidig med at hun skiftevis også holder stemmegaflen ud for øret, hvor høre du lyden bedst siger hun så, tja sjovt nok så hører jeg faktisk lyden bedst igennem mit hoved og ikke igennem ørene. Ørelægen ligger stemmegaflen fra sig og kigger mig ind i øjnene med et alvorligt udtryk i ansigtet og jeg tænker sig det nu bare, jeg ved da godt at jeg ikke kan høre serligt godt på venstre øre så lad os nu bare få det overstået, jeg skal vel bare ha et høreapparat og så er den ikke længere. Min kære kone Lisbeth har i forvejen høreapparater og har på det her tidspunkt haft det i over 9 år og når hun kan overleve det ja så kan jeg selvfølgelig også. Ørelægen læner sig frem på stolen, nu skal du høre jeg er faktisk overhovedet ikke i tvivl om at du har Otosklerose, øøøh Oto hvod for noget spørger jeg da jeg aldrig har hørt om en sygdom ved det navn før, ja ser du Otosklerose er en sygdom hvor stigbøjlen i mellemøret er vokset fast så der ikke længere er nogen bevægelighed i mellemørets knogler, det er derfor ikke muligt for øret at sende lyden ind til det indre øre ja faktisk er dit venstre øre så medtaget at stigbøjlen er helt fikseret, i min verden har man kun et høretab hvis man er blevet gammel eller har hørt for høje lyde at der også kan være sygdomme der berøver en hørelse har jeg aldrig hørt om før, jeg trækker på skulderen, nå men så skal jeg vel bare ha et høreapparat til venstre øre, neej det er faktisk sådan at du har Otosklerose på begge øre det er bare dit venstre øre der er mest påvirket på nuværende tidspunkt, men det er ikke ualmindeligt at man får Otosklerose på begge øre og at det udvikler sig asymmetrisk. Det var godt nok lidt af en mavepuster, begge ører det havde jeg afgjort ikke regnet med jeg havde hele tiden haft den overbevisning at hørelsen på mit højre øre var perfekt så hvad nu, ja der er faktisk den mulighed at du kan blive tilbudt en operation hvor stigbøjlen bliver skiftet ud med en protese så du kan få bevægelsen tilbage i mellemøret. Operation sagde hun virkelig operation, nej tak jeg skal da i hvert fald ikke opereres, denne samtale var efterhånden på vej i en retning jeg bestemt ikke havde regnet med. Som om hun har læst min tanker siger ørelægen, du kan jo også gå hjem og tænke lidt over det, det er afgjort ikke noget du behøver at tage stilling til idag, i første omgang vil jeg give dig en henvisning til høreapparater og her kan du så selv vælge om du vil ha dem vi af det offentlige eller hos en privat praktiserende audialog, du skal dog være opmærksom på at der er noget ventetive på de offentlige høreklinikker.